Meal prep – god start til sundere mad

Meal Prep til sundere mad og vægttab

Meal prep til sundere mad og vægttab, kan give mange sved på panden. De fleste tænker nok, at det er amerikansk, det er for dem der dyrker sin krop på et andet plan. “åh nej, jeg magter ikke at være så organiseret”!! Nej, fuldstændig enig! Men uanset, så skal projektet her prøves af, og indtil videre er jeg positiv overrasket! Hvis man, som jeg, har et stort hjerte for mad, så er det her en fantastisk mulighed for, ikke at spise for meget, og give op på halvvejen! Hvis man har brug for, at kunne være uorganiseret, så er det nemt at organisere det lidt på forhånd 😉

Eftermiddage med travle timer til lektier, vasketøj, forældreintra, aftaler osv.. Og for ikke at glemme aftensmaden til hele familien. Hvis man som jeg gerne vil indtage en lidt mere “kvinde over 40 der skal passe på sin figur” menu, kan det hurtigt blive anstrengende at tænke på “specialkost til mor”.

What to do?

Jeg køber ind til de forskellige måltider jeg gerne vil indtage, og laver det hele på én gang. Nogle ting kan man spæde til undervejs. for eksempel dåsen med tun, forskellige tilbehør (hytteost, BBQ sovs, rød eller grøn pesto, skyr, frisk tomat, gulerod, avocado… you name it).

6 bøtter med 4 forskellige retter. Jeg bruger dem til frokost og aftensmad, så der er til 3 dage. Mere vil jeg ikke lave, for ellers bliver det for kedeligt i køleskabet. Den fjerde dag kan man gøre nem med en dåse tun og et par æg og lidt grønt. Derefter skal der lidt nyt til over de næste dage igen. Jeg fandt også ud af, at det faktisk er fint at have måltider klar over weekenden, da man igen ikke kommer til at spise for meget.  Spis det der er i bøtten og nicht weiter!! Så har du selvfølgelig også mellemmåltider(små sunde snack).   

Som hovedregel har jeg kun kommet ca. 100 g. kød i hver portion, da det passer til de kalorier jeg vil indtage. Ved vægttab er man nødt til at holde sig under det normale antal kalorier man bruger for sin krop. For mit vedkommende er det ca under 1500 -1800 g. kalorier. Men spis aldrig under 1200 kalorier, så bliver kroppen forvirret.

Til disse 6 portioner har jeg købt af kød:
  • en pakke kyllingefars 500 g.
  • en pakke laksefilet 400 g.
  • tun på dåse
  • en pakke frosne gode rejer 200 g.

Et hurtigt mix laves af farsen til kyllingedeller. Jeg har brugt æg, havregryn, BBQ sovs, salt og peber. Se også min lækre opskrift her  kyllinge-tomat-deller

Dellerne formes og kommes i ovnen på bagepapir og laksen lægges i fad i ovnen med citronsaft, salt og peber. 180 grader. Voila!

Kål ristes i lidt olie på panden. Bønner dampes/småkoges i 5 min. Søde kartofler skæres i fritter, blandes med evt. blomkål og broccoli. Rør det sammen med lidt olie og salt og peber. Fordeles på et bagepapir på plade i ovnen. 180 grader.

Du kan jo helt selv bestemme, hvad du skal have og spise. Det er også muligt at lave mad til fryseren, så du kan udfylde de sidste dage, eller når du ikke har tid til meal prep. Jeg har en opskrift på lækker squash suppe, som er lige til at fryse ned i portioner. Cremet squash suppe     

God fornøjelse! Kærligst Tina 😉

                

Spis dit ukrudt

Skvalderkåls deller

Skvalderkålsdeller lavet af havens ukrudt, er da helt specielt at sætte tænderne i 🙂 Når ukrudtet breder sig, gør vi alt for at holde det nede, så resten ikke bliver kvalt. Men det hurtigt voksende ukrudt kan også bruges i madlavningen. Og det smager godt. Og det bedste af det hele er, at ungerne synes det er lidt sjovt, at skulle spise ukrudtet fra haven 🙂

Skvalderkål kan nærmest vokse overalt, med de lange forgrenede rødder under jorden. Den er også i skygge under træer og buske. Planten bliver op til 20 cm høj og blomstrer i juni-august. Små hvide blomster i skærme. De er rigtig smukke i en sommerbuket.

Skvalderkålens helt nye små skud, smager friske i en sommersalat, men dellerne her er også et hit.

Opskrift
  • Én portion kogte kartofler (4-5 store kartofler)
  • Salt og peber
  • 2 æg
  • 2 til 3 håndfulde skvalderkål af de nyeste skud
  • mel til at samle dejen med
  • Olie eller smør til at stege i

Kog kartoflerne helt møre og mos dem. Skvalderkålene skylles og hakkes fint og blandes i kartoflerne sammen med æggene. Krydr med salt og peber.

Til sidst tilføres mel, til at samle med. Dejen skal være lidt ligesom frikadellefars. Ellers “løber” dejen, når den kommer på den varme pande. Form dellerne små, så bliver de bedst. De steges på panden med olie eller smør.

Hvis det skal være rigtig hyggeligt, så steg dem på pande over bål. Evt. en gammel æbleskivepande, eller som vi gør, på vores pandekage bålpande. Smager sjovt af naturen 😉

Kærligst Tina

 

 

Kirsebær syltetøj

Kirsebær fra haven

Øj, hvor var vi heldige i år. Endelig et godt kirsebær år. Vi elsker kirsebær syltetøj i vores familie, så hvorfor ikke benytte sig af endnu engang, at vi har kirsebær i haven.

Træet er MEGA højt, så vi skal ha lidt hjælpemidler til, at få fat i grenene der hænger ned. Med en trailer efter havetraktoren og en høj stige, er hele familien i gang. Og hyggeligt er det jo.

Lidt svært at lade være med at spise for mange 🙂

Men fuglene bliver bestemt ikke snydt. Vi når kun de nederste, og det ender med 2,5 kilo bær. Det er bestemt det hele værd!

Bærrene kan bruges til mange lækre sager, men syltetøjet er en favorit her hos os. Det smager en smule af jul og er ren guf på et stykke syltetøj! Men kan du ikke lide kanel, kan du blot udskifte kanelen med evt. et par vaniljestænger. Vi har lavet en stor portion med alle kirsebær. Det giver lidt glas på lager 🙂

Opskrift

  • 400 gram modne udstenede kirsebær
  • 150 gram sukker (eller sukrin)
  • Et lille stykke kanel på 3-4 cm eller 1/2 stang vanilje
  • Atamon til konservering af glas
  • Geleringspulver
  • Kirsebærudstener
  • Stavblender
  • Glas

Kirsebærren skylles godt og udstenes hver og én. Herefter koges bærrene i gryde sammen med sukker, kanel eller vanilje. Vaniljestængerne skrabes selvfølgelig for korn, som blandes med lidt sukker. Det fordeler vaniljekornene. Bring stænglen med i kog.

Når bærren har småkogt og er blevet møre og suppe agtig, fjernes kanel/vaniljestang og massen blendes i gryden til den bliver grødagtig. Bring det i kog og tilfør lidt geleringspulver sammen med en lille smule sukker. Læs vejledningen på pakken.

Jeg plejer at lave testen med en lille tallerken og en lille klat. Når klatten er kold, skulle den gerne tykne lidt. Så passer mængden af pulver i gryden. Hæld syltetøjet på rengjorde, skoldede glas, der er skyllet i Atamon, inden du fylder dem op. Det holder bakterierne væk.

Tæt sluttede låg og opbevaring ikke for varmt og gerne mørkt. God fornøjelse 😉

Kærligst Tina

 

Din egen creme til vinterkulden

En meget nem creme til tør og sensibel hud

Nøj, hvor har det været koldt de sidste par dage! Jeg har været ved at røre min egen creme. Jeg har selv en utrolig sart hud i ansigtet, og den her creme er god til at give max fugt. Jeg bruger den også på kroppen.  Opskriften kan man godt variere lidt med indhold af olier, men det gode er, at den indeholder kun lækre naturlige olier, natursmør og INGEN vand.

Jeg har selvfølgelig regnet mig frem til en ca. pris for denne hjemmelavede creme. og fandt frem til en pris på 60-70 kr. for en fyldt krukke. Det er måske ikke mega billigt, men taget i betragtning af, hvad man giver i butikkerne og, hvad de forskellige cremer indeholder af dårlige sager, så er jeg godt tilfreds. Der skal heller ikke ret meget til at fugte ansigtet. Så en krukke holder faktisk længe.

Jeg har købt de lækre ingredienser hos Urtegaarden. Deres butik ligger kun en lille køretur fra mit hjem, så jeg tog min veninde med på indkøb. Uhh lækre sager….

Jeg har prøvet mig lidt frem med opskriften. Det er nemlig lige med, at opnå den helt rigtige konsistens. Det er jo en kombi af flydende olier og fast smør, så det er ikke helt lige meget, hvor meget man kommer i…. Dog kan du selv finde de olier du synes passer til dig… de har jo alle deres funktioner i forhold til hudtype. Og ligeledes de æteriske olier, kan du finde lige den duft du bedst kan lide 🙂

Opskrift
  • 4 spiseskefuld mandel olie
  • 4 spiseskefuld jojoba olie
  • 4 abrikoskerne olie
  • 1 teske e-vitamin
  • 90 gram sheasmør
  • 15 gram kakaosmør
  • ca. 12 dråber jasmin (æteriske olier)
  • ca. 9 dråber appelsin (æteriske olier)

Jeg starter med at smelte de to hårde ingredienser, nemlig sheasmør og kakao smør. Smelt dem over vandbad stille og rolig. Husk at smørret ikke må være varm, men bare lunken. Bland den flydende smør med resten af ingredienserne. Nu skal du piske med piskeriset eller på din røremaskine. Mellem hastighed.

Du kan se det skummer lidt op og bliver hvidt, men stadig flydende. Stil det i køleskabet en halv time, og pisk igen et stykke tid. Stil det på køl igen. Efterhånden vil du kunne se, at efter køl bliver det stiv. Pisk det op til en lækker blød cremet konsistens. Når du tror du er ved at være der, så skal du piske yderligere et stykke tid 🙂 Det skal piskes 20 til 30 min efter stivheden er kommet. Men resultatet bliver altså også lækker!!

Der bliver til ca. 2 store glas/bøtter. Du kan sagtens have cremen i skabet på badeværelset. Den du ikke lige bruger af, kan du opbevare i køleskabet. Hvis du vil lave en lille gave, kan man også købe små mini beholdere. Jeg har købt mine i Matas. Rigtig god fornøjelse med projektet…

Kærligst Tina 

 

 

Julens afslutning og nyt år.

Hvordan oplever vi hver især julen og afslutning på året eller begyndelse på et nyt…?

Julens afslutning er blevet en realitet nu. De fleste af os har fjernet alle julenisserne og hjerterne fra vinduerne og flået træet igen for pynt. Vi har spist alle resterne fra julefrokosterne de sidste dage tilbage. Slut med jul. Er du tilfreds med, hvordan det er gået? Blev det som du havde håbet, eller var forventningerne for høje?

Jeg vil sige at jo ældre man bliver, jo mere bevidst bliver man på, hvad julen er ud over gaver, god mad, og dens betydning i kristendommen. Når vi hører folk beskrive julen, så er det en tid hvor alle skal være ekstra gode ved hinanden. Julen er kærlighed og familie osv…

Hmm… jeg vil sige til dels. For mange inklusiv mig selv, så er julen også en tid, hvor der er ekstra mange følelser i spil. Tænk endda på de mennesker der er virkelig ramt af deres skæbne. Netop fordi den søde højtid bliver sat på en piedestal, vil det for mange være ekstra svært. Vi skal alle være positive og hjertelige, som i alle julefilmene.  Det er i julen at mange bliver mindet om den brudte kernefamilie, den stramme økonomi, at et familiemedlem har brudt forbindelsen, at dine børn er delebørn og savnede, eller et familiemedlem der ikke er blandt os længere. Ja julen er sød, men samtidig meget ubarmhjertig.

Men hver år bliver vi grebet og glæder os over en sød tid der er på vej. Juleønskerne vælter ind og vi glæder os til julefrokosterne ude i byen med kollegaerne. Børnene juler i børnehave og skole med luciaoptog, hemmeligheder, nissedrillerier og diverse hyggelige sammenkomster med æbleskiver og saftevand. Der skal kæmpes med julekalendere i tv og tidspunkter for sengetid.

 

Vi forsøger altid på, at få købt julegaverne før alle andre, men mange ender altid med at ræse rundt efter de sidste gaver. Kender du det? Og så skal man liige nå, at bage lidt julekager. Det giver julestemning og rigtighed til julen. Når vi så endelig nærmer os juleferien sidst i december, så er ordlyden altid; “Hva så, er I ved at være klar til julen??!” Klar til julen?!!

Vi har haft jul siden midt november (i følge butikkerne i hvert fald) og så spørger man om det? De fleste voksne glemmer hurtigt, at nyde december i december måned og ender med, at gøre december til en nedtælling til jul. Det lærer vi også vores børn. “Nu er der kun 9 dage til jul, tror i vi når det sidste?”

Når juleaften så kommer, så kan vi slappe af… eller hva?… Ja det tror jeg faktisk vi kan. Når vi er nået til sofaen og jule Disney, og duften af and og flæskesteg breder sig, så hygger vi med at lave mad, glæder os over ungernes begejstring for gaverne, drikker kaffen og smager konfekten midt i julerodet. Nu kan vi slappe af, og tænke over, hvad vi skal have til forret nytårsaften ! 🙂

Julefrokosterne bliver fordelt i de kommende juledage så godt man kan, og det kan sommetider være et puslespil… Traditioner er godt, men kan også blive nødvendige at ændre. Men nu er julen ovre for alle. Det har været en tid med træthed, forvirring, frustrationer og travlhed. Men også en tid med glæde, spændthed, hygge og familiesammenkomst. Heldigvis er jeg selv glad for julen, trods de ekstra tankespind, og elsker selv, at gøre den til noget hyggeligt og mindeværdigt for familien… jeg skal bare huske, at have mig selv med i det. Det har jeg haft næsten hvert år et stykke tid nu, men ikke helt! Andre år har man siddet tilbage med en tom fornemmelse bagefter. Haft følelsen af, at være en “pleacer” der sørger for, at tingene klapper. Det er en svaghed mange af os kvinder kan få indimellem… Hvis jeg sørger for andre, så bliver jeg selv tilfreds… NOT!!!

Jeg glæder mig over julen, men er er helt ok med, at den er ovre nu. Er du også glad for, at den er ovre og, hvad er din grund til det?? Det kan være fint lige at tænke tilbage på ,hvordan du har taklet og oplevet julen denne gang.

Næste spørgsmål må være… Hvad skal vi fejre til NYTÅR? Er det, at et nyt år skal bydes velkommen, eller bør vi faktisk fejre det år vi har kæmpet os igennem med sorger og glæder og fiaskoer og succeer?!!

Nytår eller jul… De kommer igen hvert år 🙂

Kærligst Tina

 

 

 

Julelikør – miks din egen

Tryl med dine frosne bær fra fryseren og få den skønneste julelikør….

Jeg har fået tildelt mig endnu en hyggelig interesse, som min kære veninde Inger har lært mig. De hjemmelavede likører og snapse, lavet med kærlighed og lokale ingredienser. Lige nu er en skøn julelikør at foretrække.

Da jeg så var på besøg hos min anden kære veninde Mette, fik jeg serveret en likør lavet på rødvin. Uhh… det var SÅ godt til et stykke brød med ost og en varm kop kaffe. Den bidende vind udenfor, og ikke mindst det gode selskab 🙂

Fakta var, at jeg var solgt og blev da nødt til at eksperimentere ud fra opskriften, og prøve at finde min egen smag. Den blev ret god! Opskriften var med brombær, men jeg vidste, at jeg havde kirsebær i fryseren fra i sommer. Så de blev dyppet i rødvin 🙂

Opskrift
  • Næsten en hel flaske god rødvin, gerne din ynglings. Tag 2 små glas fra, når du er i gang 🙂
  • 4 dl vodka
  • 450 gram kirsebær, gerne frosne, eller brombær eller …?
  • 2-3 dl lys sirup, lidt afhængig af, hvor sødt det skal være.

En stor plastic bøtte med tæt låg eller et stort patentglas er ideel til din bryg. Hæl den gode rødvin i sammen med bærrene. Stil den i køleskabet i ca et par uger. En uge kan nok også gøre det, hvis du gerne skulle have den på julefrokost bordet.

Herefter tilfører du vodka og sirup og rører godt. Lad det endelig stå lidt længere, hvis det er muligt. Du kan også si bærrene fra i en si med et klæde. Det bliver den smukkeste farve i et glas.

Jeg vidste også, at jeg havde en lille pose brombær i fryseren, som min mor havde plukket ved det lokale forsamlingshus. Det skulle være et eksperiment ved siden af min kirsebærlikør, da jeg kunne huske at brombærrene var ret sure!  Men ikke desto mindre blev det også en fantastisk likør.

Din likør kan også bruges til en lille værtindegave eller en personlig julegave. Elsker hjemmelavede gaver ! God fornøjelse…

Lyserød opbevaring til pigerne

Pigehygge og kreativitet…..

p1020744

Hvis du har piger derhjemme i børnehave /førskole alderen er dét her et hit! Smuk lyserød opbevaring til perler, tusser, nips, hårelastikker og spænder. Disse søde bøtter er SÅ nemme og sjove at lave med pigerne. Jeg selv har lavet dem med min datter og alligevel kunne storebror ikke helt holde sig væk fra det kreative.

Bøtterne har vi gemt fra pletfjerne midlet Vanish. Enhver kvinde med småbørn kender nok Vanish. Men gem bøtterne og brug dem til en hyggestund. Måske kan det blive en julegave til en god veninde eller kusine 😉

Her er hvad du skal bruge:

  • Bøtter fra Vanish (kan findes i hvide og lyseblå også)
  • sprit
  • engangssvamp
  • Limpistol, limstift
  • Smukt papir/Karton, glansbilleder, tegninger, fotografier, blonder, perler, klistermærker, rest af tapet, glimmer…

Der er mange muligheder, hvis bare du kan finde på 🙂 Hvis du er teenager kan du også være med. Bøtterne kan bruges til opbevaring af USB stik, tyggegummi, chokolade og smykker. Her kunne dekorationen være små udklip af veninderne eller fede quotes.

p1020512 p1020515

Når bøtterne er tomme for sæbe, skal du ha fjernet etiketten. De kan godt drille lidt, men der findes en metode. Læg dem i blød i kold vand. Efter lidt tid har det øverste af etiketten løsnet sig, så det kan skrabes af med neglene eller en spisekniv. Pas på ikke at ridse!!

Limen der sidder tilbage kan nemt fjernes med en engangssvamp og husholdningssprit. Brug den grove side af svampen. Du må ikke bruge varmt vand, for så bliver limen endnu værre at få af.

p1020509

 

p1070889

Når bøtterne er rene og tørre, kan du lime dine designs på. Vi har også eksperimenteret med at lave urtepotteskjulere til vindueskarmen, og det blev da SÅ fint. Limpistolen er klart at foretrække til perler og blonder, hvor en almindelig limstift kan bruges til glansbilleder, udklip osv. 

God kreativ pigehygge fornøjelse… 😉

 

LÆS OGSÅ 

Hjemmelavet modellervoks
Hjemmelavet modellervoks

 

 

Peace of mind – part 3

Hvordan er du vant til at tænke og drømme?

Man siger jo altid, at man skal lytte til sine følelser. Ja det skal man da også, men nogle gange, skal man også kunne agere. Droppe sine følelser og agere i stedet! Man har tendens til, at tænke som man er vant til. Vanens magt tager over i ret mange tilfælde. Også uden vi er klar over det. Dine drømme en træning til det virkelige liv. Dine drømme er faktisk dét, du er meget bevidst om (måske kun 10%), men alligevel bliver de skubbet til side, fordi dine 90% handlinger foregår i ubevidstheden. Også kaldet den daglige rutine, Snoozealarmen. Ting der skal gøres, handlinger der skal udredes, tages hensyn til osv. Så dine drømme bliver holdt på afstand, og tillades kun indimellem at, dukke op i en kort stund.

Det hele starter med, kvinder sætter deres drømme alt for højt, og ender med at blive skuffet. Virkeligheden svarer ikke til den ellers pudsede drøm der var planen. Måske den skønneste mand, og det mest romantiske bryllup, den helt rigtige barnevogn til den førstefødte osv.

Senere når hverdagen med ægteskab, børn og økonomi melder sin alvorlige ankomst, er manges holdning pludselig at, drømme er lig med den uvirkelige verden. Ja, ja dream on!! Kender du det udtryk?!  Drømmene kan blive en trøst og en flugt fra det virkelige liv.

Derefter ender de i autopilot, fordi de ikke tror på drømmene længere. De ender i de 90% og drømmer sig væk fra virkeligheden ind imellem.

P1100514

Men der er selvfølgelig også forskel på drømmene. Har man stadig forventninger om det perfekte billede, og kan kun se de små pæne og kønne situationer i hveragen, så bliver det svært. Dér når man aldrig hen. Kun hvis det er kortvarig lykkestunder og ekstra positive perioder af sit liv. Det kan da godt lyde meget mat og negativt, men det er sørme positivt ment. For det er sådan livet er. Livet er ikke en dans på roser, men en dans på roser med torne. Heldigvis. Ingen skal bæres, man skal gå selv!

Med hvad med de vanetanker, altså de 90%?? Er det så skidt endda?? Nej det er det ikke… Dine vanetanker skal blot brydes af din bevidsthed en gang imellem og det er der gode ideer til.

SÅ du skal altså træne lidt med dine 10% bevidsthed, dine drømme uden for vanerne. Min store hjælp har altid været en journal. Nu er jeg vild med at tegne og male, så det bliver kørt sammen i ét. Skriv ned, når der sker noget skørt eller du tænker på noget skørt. Måske en vanvittig lækker opskrift, en spændende uddannelse du er nødt til at kradse linket ned til, eller noget virkelig klogt, du hørte en bekendt sige i dag. Små citater eller oplevelser du finder spændende. Du vil blive overrasket. hvor meget det betyder, at kunne gå tilbage i din journal og holde fast i det nedskrevne. Der vil ellers være rigtig meget interessant der forsvinder for dig. Måske dine 10% kunne blive højere?

Et andet råd er, at prøve 5 eller 10 sekunders reglen, alt afhængig af, hvor modig du er 😉 Øv dig i at gøre, hvad du tænker, inden for de næste 5 eller 10 sekunder. Normalt bruger du nødbremsen, altså snoozealarmen og kører på autopilot.

Så gør nogle ting du ikke er vant til. Det vil give dig et andet billede af, hvad du ren faktisk er i stand til. Den fysiske kraft skal aktiveres ved, at bruge din krop. Alle nye fysiske tiltag skal tvinges lidt. Men det kan være meget positivt i det lange løb, at lade hjernen øve sig i, at agere strategisk frem for følelsesmæssigt.

Kærligst Tina…

 

 

                            LÆS OGSÅ

Part 1-Forstå din mistrivsel
Part 2-Rens ud

 

 

 

 

 

 

 

Peace of mind – Part 2

Rens ud….

Rens ud er ment i flere henseender. Få stoppet ulykken! Altså få afstand fra de største emner, der nager dig, eller de negative imput du bliver bumpet med. Din krop, dit sind, dit hus, dine relationer. Start lige så stille med, at rense ud i dit liv. Start med de helt basale behov du har som menneske. Det lyder nemt ikke? Men det er altid nemmere sagt end gjort. Men små ryk kan alligevel flytte dig.

Fik du ikke første indlæg med så er det her Forstå din mistrivsel

Maden…

I min tid som massør, har jeg mødt kvinder dagligt med inflammatoriske symptomer. En slags betændelsestilstand i kroppen. Som at stille en blomst i solen, når den bedst trives i skyggen. Den bliver slidt og mat i bladene, tørrer ud og kan ikke blomstre ordentlig. Get the point?

Os kvinder har svært ved selv at se det, når vi jo er mestre i at få hverdagen til at køre derudaf. Det overskygger jo egne behov, derfor kan man ikke altid se det. Men symptomerne er derude, skulle jeg lige hilse og sige! Ømme led eller muskler der kramper op. Træthed, rødme på kroppen, overdreven ømhed efter motion, hovedpine, migræne. Vand i kroppen og oppustet mave. Kender du til nogen af disse?

Faktisk er det jo langt fra normalt, at gå med disse symptomer, men da der er så mange der har det, så bliver det betegnet som normalt! Hvis du ændrer det, behøver du ikke rende til diverse behandlinger i utide, og ringe til din læge, fordi du er i tvivl, om du er syg. Jeg synes bestemt det er det værste der findes, når man i en periode ikke kan læse sin egen krop, og kende de tegn den sender dig. Det skal der ændres på!

For meget og forkert mad, vil give din krop en konstant tilstand af inflammation. Inflammation i kroppen, vil give dig en følelse af, at være halvsyg hele tiden. Så er der opstået en begyndelse herpå, vil symptomerne helt sikkert komme. Maden er det første sted du bør rense lidt ud og finde energi. Din krop kan være ophobet af affaldsstoffer, som kan være følgerne af for meget junk, kaffe, rødvin. Manglende søvn er også en KÆMPE faktor i din trivsel. Måske du skulle prøve om der kunne sniges nogle flere timers søvn ind i ugen?

Vægttab skal du ikke tænke i. En kvinde der hænger med både den psykiske og fysiske trivsel, skal ikke gå i gang med vægttab. Find først sundheden i kroppen…

Man behøver ikke bruge tons af penge til diætister og personlige trænere. Du skal finde din sunde fornuft frem først. Og husk, at det er en stille og rolig proces, du skal være tilstede i. Ingen deadlines eller kæmpe mål. Jeg ved der er et hav af meninger om, hvad der er bedst for os at spise. Til det vil jeg sige, at du skal finde det der passer til din person, og dét der passer i din hverdag. Det er jo ikke lige meget om du bor alene, eller har en stor børnefamilie vel? Men der skal også være plads til, at spise den mindre sunde mad, når bare man kan styre det. At lukke helt af for de usunde madvarer er jo nærmest angstprovokerende for de fleste. Jeg er ikke selv typen, der er hysterisk med madvarer. For mig er maden ikke en livsstil, men maden giver mig en livsstil. Nogle gange kan jeg godt få en periode, hvor jeg bliver lidt hys med det hele. Fred være med det. Perioder med forandring er helt naturligt. Vi ved som regel godt, hvad vi mest hælder til. Men jeg favner bredt med maden, ligesom med musiksmagen! Så længe der fungerer for mig. Jeg vil ikke være bange for tungmetaller, stivelse, alkohol og farvestoffer. når bare jeg ved, hvad der skal være mindre af i hverdagen.

Spiser du for meget? Det skal du lave om på. Tag mindre portioner, og væn din mave til at spise mindre. Én stor portion aftensmad er nok. Allerede her vil du kunne mærke en kæmpe forskel. Især på oppustet mave. Dog skal du huske, at hvis du laver moderat om på din kost (og det er tilladt), skal du nok forvente et par dage, hvor maven er lidt uvant ved situationen. AL forandring giver opmærksomhed. Jeg har også selv prøvet det omvendte flere gange. Når man har vænnet sin mave til at spise sundt, og man pludselig junker totalt en dag. AV AV… 🙁

Egentlig er det lige meget, hvornår du spiser på dagen. Bare der er ca. 3 timer imellem. Du må for eksempel gerne spise inden sengetid. Det skal bare ikke være 3 franskbrødsmadder, men derimod en lille klat skyr med lidt æble og kanel. Get the point? Kroppen skal ikke arbejde for meget med maden, når du sover. Der skal da stadig stornydes, når du spiser, for ja, mad giver endorfiner. Man bliver glad i låget, af at spise. Bare det ikke bliver trøst…

2016-02-14 06.32.14

Nu er jeg nødt til liiige, at nævne lidt om de madvarer og grund principper, jeg mener er vigtige ved kosten.

  • Spis mindre
  • Spis altid morgenmad
  • Spis mest grønt på din tallerken. Lad grønt og kød være hovedingrediens og pasta, ris og kartofler være tilbehør.
  • Spis de grove ris, pasta og brød. Gå efter nøglehulsmærket, når du køber ind. Ellers bag de  Nemme boller til madpakkerne
  • Steg ikke dit kød ved høj varme. Der dannes transfedtsyrer.
  • Bag dine grøntsager i ovnen i fad. Der er flere muligheder med tilsætning af krydderurter og smag. Grøntsagerne er sundere, end hvis de koges.
  • Spis sunde olier, som er koldpresset. Olivenolier er gode. De kan bruges til stegning og i dressinger og over dine grøntsager. Men måde selvfølgelig.
  • spis lidt fedt til hvert hovedmåltid. Nødder, olie, avokado, mayonnaise
  • Spis ikke kokusolie, det er ren umættet fedt! Brug den til huden 🙂
  • Spis også mere grønt og frugt i madpakken, men gerne rugbrød.
  • Skær kraftigt ned på sukker, eller erstat det helt med Sukrin. Det er naturligt sukker og ikke skadeligt. Kan købes på nettet eller i matas. Dyrt ja, men fantastisk. Kan bruges på morgenmaden, også af resten af familien.
  • Snacktime! Smoothies Nødder, avokado, gulerødder, knækbrød, frugt.
  • Drik vand!

Du kan finde lidt sunde opskrifter her Den ekstra sunde

Relationer…

Er der mennesker i dit liv, der udelukkende bidrager med noget negativt, og trættende energi, så drop dem eller hold afstand i en periode. Noget af det vigtigste for os mennesker, er sunde relationer. Hvordan takler du personer der dræner dig? Hvis du har store problemer på dit job, så arbejd på, at forsøge at holde afstand. Eller snak med lægen, om du har brug for en mindre pause fra jobbet. Mistrivsel på jobbet

Dit hjem…

Uanset om du er den strukturerede og organiserende type, eller den rodede og primitive type, så er det altid godt, at få renset ud i sit hjem. Nej, jeg mener ikke desinficering og møbler der skilles ad, men blot ekstra oprydning. Jeg selv har gjort det nogle gange efterhånden. Jeg køber et par ruller affaldssække, og så går jeg ellers i gang.

Tager et rum eller skuffe ad gangen. Der behøver ikke at være deadline på projektet, men små delmål er godt. “Jeg skal helst ha nået de tre skuffer i denne uge”. Ideen er selvfølgelig, at få ryddet op og få mere overskud bagefter. Processen er faktisk vildt god til, at hjælpe dit hoved af med lidt af gangen. Når du er rimelig fyldt i hovedet over hverdagen, så kan en enkelt skuffe være mega befriende, at få orden i igen. Lidt af gangen kan være meget af gangen.

Jeg har sommetider haft flere sække i brug på én gang. Én sæk til papir, og én sæk til småt brandbart. Eller én sæk til smid ud tøj, og én sæk til genbrugstøj. Når du efterhånden får fyldt sækkene, skal du ikke tænke over, hvad du har smidt ud. Det er væk!

Smid de ting ud, som ikke giver dig værdi, men blot giver dig stress og negativ fastholdelse. Måske et strikketøj du aldrig er blevet færdig med, eller de fedeste bukser, der er blevet 2 numre for lille. Man tror som udgangspunkt, at det vil være et nederlag at “give op” overfor bukserne og strikketøjet, men det er et nederlag dag ud og dag ind, når de ligger dér og kigger på dig. Det vil være en succes for dig, at skille dig af med det. Ude af syne, ude af sind. Virkelig god proces…

Læs med næste onsdag om dine vanetanker… 🙂

Kærligst Tina

 

 

 

Nemme boller til madpakkerne

 Boller nok til hele ugen i madpakkerne…

p1130246

Så blev det søndag, og jeg har længe villet bage boller til madpakkerne. Nogle gange er det rart med lidt forandring, når man åbner sin madpakke, og mine unger kan godt lide mine nemme boller. De er fyldt med gulerod og vældig svampede indeni.

Jeg gik i gang kl. 9 i formiddags og var helt færdig kl 12 med to store portioner boller. ca 30-35 stykker, alt afhængig af, hvor store du laver dem.

Men det er jo ikke sådan,  jeg står i køkkenet hele tiden. Jeg fik lagt tøj sammen, støvsuget køkken, stue og gang, vasket lidt mere tøj. Men vi kvinder er jo også de fødte “multitaskere” (ved ikke, hvordan man staver det 🙂 ).

Og de er virkelig nemme at bage. Følg opskriften her…

 

Opskrift
  • 50 gram økologisk gær
  • 8 dl vand
  • 1-2 spsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl 5 korns blanding
  • 1-2 spsk. chiafrø
  • 2 dl reven gulerod
  • 450 gram økologisk hvedemel
  • 400 gram groft sigtet økologisk hvedemel

Opløs gæren i vandet, og kom salt, honning, korn og frø i. Riv gulerødderne og kom dem i. Bland til sidst melet i.

Jeg rører dejen på maskine i ca. 15-20 min., inden jeg dækker den til med film og stiller den et lunt sted. Jeg lader dejen hæve en times tid.

Fordel 9 boller med afstand fra hinanden på bagepapir. Brug to skeer som redskab. Bag bollerne ved 200 grader nederst i ovnen i ca 25. min. Næste portion boller kan sagtens vente, da den resterende dej bare hæver videre.

p1130243

Snart vælter der en himmels duft ud i huset, og alle små som store får pludselig interesse for syslerne i køkkenet. Som gevinst for god oprydning på værelserne, er der nybagte boller med Nutella !!!

Der er ikke et øje tørt 🙂 Resten kommer ret hurtigt i fryseren. Så kan vi tage op efter behov til madpakkerne. Dejligt!

God bagning 😉 …

                                                       Prøv også

 

Knækbrød
Knækbrød